Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/1/b/5/retailreinvented.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2854 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/1/b/5/retailreinvented.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2858 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/1/b/5/retailreinvented.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3708 Warning: session_start(): Cannot start session when headers already sent in /customers/1/b/5/retailreinvented.dk/httpd.www/wp-content/plugins/custom-contact-forms/classes/class-ccf-form-handler.php on line 587 Selvtillid blandt ledere i boligindretningsbranchen – retail-reinvented

Project Description

SELVTILLID BLANDT LEDERE I BOLIGINDRETNINGSBRANCHEN

6. december 2016
Ledere i boligindretningsbranchen har det rette kompetenceniveau til at varetage butikkens ledelsesmæssige arbejdsgaver – i hvert fald hvis man spørger lederne selv! Det viser en undersøgelse, som studerende på Handelsøkonomuddannelsen på Cphbusiness ved Søerne har gennemført i en række udvalgte boligindretningsbutikker i København
.

De studerende har med udgangspunkt i fagene organisation og markedsføring undersøgt kompetenceniveauet hos lederne i de udvalgte butikker. Det er sket gennem kvalitativ dataindsamling, hvor de studerende med en række dybdegående interviews har vurderet de enkelte lederes kompetenceniveau. Helt konkret har de studerende kortlagt, hvilke ledelsesmæssige opgaver den enkelte leder har, hvilke ledelsesmæssige egenskaber, der kræves for at udfylde disse opgaver, og i hvor høj grad den pågældende leder så har de nødvendige kompetencer.

Resultaterne viste, at de fleste ledere overordnet synes, at de har det rette kompetenceniveau til at varetage butikkens ledelsesmæssige arbejdsgaver. En interessant pointe ved undersøgelsen er, at der tydeligvis er forskel på kompetenceniveauet afhængig af butikstypen. Hvor en leder i en selvstændig butik i høj grad baserer sine kompetencer på personlige erfaringer, har ledere i kapitalkæder typisk en uddannelsesmæssig baggrund med supplerende lederkurser.

Det var dog tydeligt, at lederne ikke anerkendte behovet for yderligere lederuddannelse. Om dette er udtryk for, at de ledelsesmæssige opgaver ikke kræver mere uddannelse eller at de enkelte ledere ikke er opmærksomme på de muligheder og værktøjer, en lederuddannelse kan give dem, fremgår ikke umiddelbart af undersøgelsen.

Lektor Peter Skjold Mogensen, som var underviser på forløbet, fortæller, at de studerende efterfølgende drøftede, i hvor høj grad undersøgelserne i virkeligheden gav et retvisende billede af kompetenceniveauet og i hvor høj grad lederne egentlig ville være villige til at erkende et behov for yderligere kompetencer – særligt overfor en flok yngre studerende. ”Om kompetenceniveauet reelt er på plads eller det kniber med selverkendelsen er et spørgsmål, som det vil være oplagt at afdække i kommende undersøgelser i projekt Retail Reinvented”, siger Peter Skjold Mogensen. ”Under alle omstændigheder har de studerende opnået nye kompetencer inden for dataindsamling samt klarlægning af en organisatorisk problemstilling. Og det var jo hovedformålet med forløbet”, slutter han.