RR MORGENBRIEFING #2
SKAB BEDRE KUNDEOPLEVELSER OG EN STÆRK FORRETNING VIA DIGITALE DISPLAYS OG TEKNOLOGIER
9. maj 2018 – arrangement hos Cphbusiness, Lyngby
Onsdag d. 9. maj bød Cphbusiness og Digital Vækstkultur under projekt Retail Reinvented velkommen til RR Morgenbriefing #2 . Denne gang med fokus på digitale displays og teknologier, muligheder, effekter og værdi og om hvordan du bedst kommer igang. Teknologisk Institut, Realfiction, VRPRO, detailkæden POWER, Cphbusiness og Digital Vækstkultur delte deres viden og erfaring om digitale displays og teknologier med mere end 80 butikschefer, butiksejere, medieansvarlige, studerende, undervisere og konsulenter fra detailbranchen – og alle de der fulgte arrangementet via live streaming på Facebook.
RR Morgenbriefing #2 gav svar på en række aktuelle spørgsmål:
– Hvad findes der af relevante digitale display-løsninger?
– Hvilke digitale displays giver mest værdi og størst kundeoplevelse?
– Hvordan udnytter jeg de sociale medier i min fysiske butik?
– Kan digitale displays og teknologier spille sammen med min online-butik?
– Hvad betyder begreberne AR, VR, IoT, NFC og RFID?
– Hvordan begynder jeg og hvordan er processen – og hvad koster det?
– Hvad får jeg egentlig ud af min investeringer?
– Skal jeg vente på, at fremtiden byder på noget bedre?
… og meget meget mere.
SE ALLE OPLÆGGENE HER
Velkommen til Retail Reinvented – Et projekt om fremtidens detailhandel
8.30-8.35
Vi byder velkommen
v/ Heidi Svane, Moderator på RR Morgenbriefing #2, Projektleder, Digital Vækstkultur
Præsentation af formålet og visionen for non-profit netværksprojektet Retail Reinvented,
v/ Carina Burhøj, RR projektleder, lektor, Cphbusiness og
Jan-Christian Haxthausen, RR projektleder, lektor, Cphbusiness
Hvordan ser jeres digitale strategi ud?
8.35-8.40
Digital Vækstkultur tilbyder gratis kompetenceudvikling i digitalisering og e-handel for små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne kan deltage med 2-3 medarbejdere i 6 undervisningforløb, fagligt netværk, individuelle sparringssessioner, matchmaking med studerende og masterclasses.
v/ Rune Gregers Meyer, lektor, Cphbusiness
Alverdens muligheder med digitale displays
8.40-9.00
Få et overblik over tilgængelige og overraskende digitale displays samt forklaring på de forskellige teknologier og begreber. Du får viden om, hvordan der opnås samspil mellem digitale displays, sociale medier og webshops og hvordan der kan opnås værdi og mersalg med anvendelse af digitale displays.
v/ Jesper Hinchely, lektor, Cphbusiness og
Frederik David Tang, adjunkt, Cphbusiness
Hvordan styrker vi bylivet og kundeoplevelsen i de fysiske butikker? – Erfaringer fra IBIZ TechLab
9.00-9.30
Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet og Force Technology har siden 2016 samarbejdet om at udvikle og demonstrere nye teknologier, der kan være med til at styrke den fysiske detailhandel. Det første demoprojekt blev gennemført i Ringe på Fyn og siden er der gennemført yderligere to projekter med hhv. Wonderful Copenhagen og den bæredygtige tøjbutik Be A Wear på Nørrebro. Blandt de demonstrerede teknologier er fx et interaktivt gulvdisplay (WiseFloor) og en digital salgsassistent baseret på RFID teknologi.
v/ Peter Lemcke Frederiksen, Seniorprojektleder, Digital transformation & Robotteknologi, Teknologisk Institut.
Mixed Reality – en verden af fantastiske oplevelser
9.30-9.55
Mød en af de førende producenter af MIXED REALITY, der blender elementer fra den virkelige og den virtuelle verden i et mix af spændende displays-løsninger, der giver meget stærke produktpræsentationer og kundeoplevelser. Hør om hvilken værdi løsningerne har givet deres kunder og hvordan du kan komme i gang.
v/ Clas Dyrholm, founder &, CEO, Realfiction
PlugNPlay VR – nye muligheder for detailbranchen
10.05-10.30
VRPRO leverer virtual reality (VR) koncepter fra ide til implementering. Oplev hvordan VRPRO’s PlugNPlay VR koncept, kan sikre en effektiv distribution af ekstraordinære kundeoplevelser med VR i din butik, showroom og på messen. Du vil blive præsenteret for udvalgte cases, der kan inspirere dig til brug af VR i butikken og du vil få overblik over hele processen fra ide til implementering af værdiskabende koncepter.
v/ Morten Skovbo Holst, founder &, CEO, VRPRO
POWER – maximum salgseffekt for minimum af omkostninger
10.30-10.55
Når Danmarks nye elektronikgigant POWER hjælper de enkelte butikker i kæden, samt andre detailkæder, retailere eller institutioner, sker det med krav om maksimum salgseffekt ift. kundens investering. Hør hvordan POWER, med forskningsbaseret indsigt, vil sikre mersalget gennem simple low-tech skærm-koncepter og få indblik i hvordan POWER, gennem nye forretningsmodeller med leverandøren som aktør, gør løsningerne mere økonomisk attraktive for butikken.
v/ Henrik Asperup, B2B Manager, POWER Business
LIVE DEMONSTRATION AF DIGITALE DISPLAYS OG TEKNOLOGIER
Afslutning
v/ Heidi Svane
Moderator på RR Morgenbriefing #2, Projektleder, Digital Vækstkultur
MEDARRANGØR DIGITAL VÆKSTKULTUR
Digital vækstkultur er et EU finansieret projekt, der drives af Erhvervsakademiet Cphbusiness, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Aarhus, University College Nordjylland, Erhvervsakademi Lillebælt og Serviceplatform. Se DVK-forløbet i din region, datoer, indhold og tilmeldingen her:
http://xn--digitalvkstkultur-yrb.dk/