FÅ DE SOCIALE MEDIER IND I BUTIKKEN

BLOGINDLÆG – 16. december 2018

Social Media som integreret element på displays i detailhandlen.

De digitale displays har langsomt sneget sig ind i butikkerne og har haft en varierende succes. De første levende billeder vi så på den måde, kom fra små CRT skærme med en indbygget VHS som afspillede en lille video om et produkt ved en stand. Denne version finder man stadig hist og her i butikker på en lille LED skærm på størrelse med en Ipad, som kører i loop med den samme reklame igen og igen.

Problemer med denne model er naturligvis at der kun kan køre en enkelt reklame på skærmen og kun for et enkelt produkt. Hvis hvert eneste produkt skulle have sin egen skærm, ville hele butikken blive et kaotisk virvar af lyde og billeder, så her spiller denne type displays fallit med det samme.

De fleste mennesker tænker ikke over det, men i mange supermarkeder er den lille prisseddel på hylden ved produktet blevet skiftet ud med en lille digital klods, som kan omkodes med tekst og pris, men dette er rent faktisk et primitivt lille digital display i sort hvid (eller grå og mørkegrå). De nyeste displays kommer med farve og fungerer ligesom mange af de moderne e-bøger med e-blæk så den ikke forbruger for meget strøm og kommer også i nogle større formater. De er oftest ikke egnede til animerede billeder eller video, da det trækker en del mere på batteriet.

Nogle butikker prøver sig også med at opsætte skærme, som er linket til deres webshop, men her er problemet også igen, at en enkelt skræm kun kan bruges af en enkelt bruger ad gangen og hvis en enkelt bruger anvender 10 min på en skærm, vil sådan en skærm kun kunne bruges af et teoretisk maksimum på omkring 800 brugere på en arbejdsdag hvis den rent faktisk var i brug konstant, sat op imod de 100.000 kunder, som besøger websitet på samme dag.

Så tanken med de store displays i butikkerne er måske opstået fordi teknologien pludselig tillod at man kunne opsætte kæmpestore levende billeder med flotte og velproducerede reklamer. Visioner fra filmen Bladerunner med gigantiske reklamer i neon og hologrammer fremstiller den forventede udvikling på baggrund af en teknologisk produktion, men er indtil videre kun slået igennem på enorme pladser som Times Square i New York. Det viser sig at være noget mere problematisk, når denne form for skærme rent faktisk skal implementeres i en detailhandel.

Og meget af det falder tilbage på et sensorisk overload. Vi skal hele tiden bombarderes med visuelle virkemidler og indtryk fra reklamer i alle tænkelige medier. Så vi har som mennesker, udviklet et syndrom som hedder ’banner blindness’ hvor hjernen er blevet optimeret til at frasortere alt anden end kernen af det vi leder efter.

Al den visuelle støj der opstår omkring almindelige mennesker i dagligdagen tilføjer naturligvis stress og falder meget dårligt i hak med den skandinaviske minimalistiske designtankegang, som netop har til formål at reducere støjen så meget som muligt. Vi vil meget gerne ind til kernen af det vi har med at gøre og gerne så hurtigt som muligt.

Og hvem skal vi så stole på når vi vil have informationer om det produkt vi står og skal til at købe. Tager vi sælgerens ord for det? Tager vi producentens ord for det? Og svaret er nej… vi tager de andre brugeres ord for det. Vi stoler på, at når nogen vi kender, siger god for det, så er det sikkert godt. Det kan vi se på et væld af websites som f.eks. IMDB (film og TV database) hvor brugernes vurdering afgør hvor højt filmen rangerer på hitlisterne. Facebook, Instagram og et væld af andre sociale medier tillader også at brugerne kan ’stemme’ eller ’upvote’ forskellige former for indhold.

Du har naturligvis dit eget display i baglommen i form af en smartphone, som du kan slå andre brugeres mening op på, men det er der nok ikke mange som gør, når de står i butikken og skal beslutte hvilket af produkterne de skal have med hjem. Så hvorfor ikke præsentere de andre brugeres meninger om produktet med det samme, lige op og ned ad selve produktet?

En lille skærm med e-blæk og på størrelse med en mobiltelefon kan netop præsentere kunden for andre brugeres meninger og vurderinger med det samme hvor de står. Og her går der meget hurtigt sport i det for brugerne, om at komme op på sådan et display. Det er set med Facebook og Instagram profiler som kendes som ’influencers’, altså dem som har så stor en følgerskare, at de har indflydelse på hvad deres følgere rent faktisk køber.

Og skærmen er netop ikke lavet til at skulle skifte billeder konstant eller stå at flimre med en reklame med lyd. Brugeren kan måske få lov at se relaterede produkter eller bladre i forskellige informationer om produktet. Hvor er det lavet? Er den plukket af blinde nonner i det nedre Mongoliet? Er den økologisk? Men displayet er i sin natur statisk i sit udtryk i denne situation og indbyder måske derfor ikke med det samme til ’banner blindness’.

Teknologien er kun lige moden nok til sådanne tiltag på nuværende tidspunkt og er stadig i den lidt dyre ende af de løsninger man kan få til sin butik, men med faldende priser og flere tiltag inde for området er der en chance for at inkorporere de sociale medier i selve butikken.

Blogindlæggets forfatter:

Frederik David Tang underviser på Multimediedesigner uddannelsen og Web Development Ba. På specielle fag underviser Frederik Tang også i projektledelse, spildesign, 3D, videoredigering, manuscripting, virksomhedsudvikling, økonomi, grafiske programmer og IT.

Frederik er tovholder på Retail Reinvented’s delprojekt “Digitale teknologier og kundeoplevelser”.

citat_gul

…vi har som mennesker, udviklet et syndrom som hedder ’banner blindness’ hvor hjernen er blevet optimeret til at frasortere alt anden end kernen af det vi leder efter.”

Se Frederik David Tang og Jesper Hinchelys oplæg på RR Morgenbriefing #2 fra d. 9. maj 2018, der denne gang havde fokus på digitale displays og teknologier, muligheder, effekter og værdi. Teknologisk Institut, Realfiction, VRPRO, detailkæden POWER, Cphbusiness og Digital Vækstkultur delte deres viden og erfaring om digitale displays og teknologier med mere end 80 butikschefer, butiksejere, medieansvarlige, studerende, undervisere og konsulenter fra detailbranchen.

SE ALLE OPLÆG HER