Den anerkendte danske brandingekspert og forfatter Martin Lindstrøms budskab i sin bog ”Brand Sense” er ikke til at tage fejl af: Jo flere af kundernes sanser du er i stand til at appellere til, jo bedre bliver kundernes indkøbsoplevelse, og jo mere køber de. I Sansogrammet, der er lavet som en pentagon, ”scorer” du din butik på de enkelte sanser (føle, lugte, smage, se og høre) – altså i hvor høj grad din butik appellerer til kundernes 5 sanser. På den baggrund kan du så beslutte, hvad der eventuelt bør laves om. Der anvendes en grov skala, hvor de enkelte sanser får en score på mellem 1 og 5.  I fase 4 “Skab gode kundeoplevelser” sammenholder vi så Sansogrammet med forskellige oplevelsesdimensioner ved at bruge værktøjet ”Oplevelseshjulet”

SÅDAN GØR DU TRIN-FOR-TRIN:

Download og print sansogrammet fra højre kolonne under den grå boks.

Vurder, hvordan og hvor meget din butik forsøger at stimulere hver enkelt af sanserne. Vurdér det på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget og 1 er minimalt. Markér det i Sansogrammet. Når alle sanser er vurderet, kan du tegne et ”spiderweb”.

Noter, hvad I præcist gør og hvilke overvejelser, der ligger bag

Vurder, hvor tydeligt billedet er i forhold til de tanker, som I har gjort jer omkring påvirkning af de enkelte sanser i butikken

TIPS & TRICKS

*

Vi anbefaler, at du både får kunder, medarbejdere og nogle i dit netværk til at udfylde Sansogrammet. Det kan også være en god ide at lade din Mystery Shopper udfylde sansogrammet (se under værktøjet Mystery Shopper). Det kan helt klart anbefales at spørge 8-10 kunder, om de vil udfylde Sansogrammet efter de har besøgt din butik. Dette sikrer, at du får et mere alsidigt billede af, hvad du på nuværende tidspunkt tilbyder dine kunder af sanseoplevelser.

*

INSPIRATIONS-CASE, der knytter sig til dette værktøj

Lidt om sanserne
Duft: Undersøgelser viser, at vi med 40% nøjagtighed kan genkalde noget vi så for fire måneder siden, men at vi med 60% nøjagtighed kan genkalde noget vi duftede for et år siden. Vi mennesker er i stand til at genkende over 10.000 dufte. Vores humør stiger 40%, når vi udsættes for en behagelig duft (kilde Nordic Scent). Ifølge ”Sense of Smell Institute” er vi 100 gange så gode til at huske en duft i forhold til noget vi har set, hørt eller rørt. Kundernes vurdering af indkøbsoplevelsen stiger markant, når duft og musik i en butik er afstemt (2001 Journal of Retailing). Når vi kombinere duft med det visuelle, stimuleres hjernen, og der skabes en stærkere købsappel (Dr. Calvert, University of Warwick, England).

Nike har lavet studier i deres butikker, der viser, at brugen af dufte i butikken i 84% af tilfældene havde en effekt, og at kunderne var villige til at betale 10-20% mere i velduftende butikker (2001 Harvest Consulting group). Tilsvarende har Samsung frigivet undersøgelser, der viser, at kunderne vurderer deres tidsforbrug 26% lavere end det aktuelle tidsforbrug, når de har været udsat for dufte, og at kunderne besøgte de velduftende områder 3 gange mere (2008, University of California).

På den lydtekniske front er der sket rigtig meget: Nu behøver alle kunder i en butik ikke nødvendigvis at høre det samme, lige meget hvor de befinder sig i butikken. Eksempelvis har virksomheden Audiowise udviklet systemer, der betyder, at det er indenfor et begrænset felt lyden kan høres, samtidig med, at andre lyde fra barnegråd og lignende elimineres. Audiowise har sammen med Dansk Erhverv publiceret en række interessante resultater omkring brugen af lydbranding. Yoghurt fra Arla – øget salg + 89%, Coca-Cola, ½ liter – øget salg + 42%, Byggematerialer hos Brdr. Dahl – øget salg +119%.

NEXT STEP
Vælg en VÆRKTØJ for at komme videre i AKTIVITETEN: Butiksindretningen?

ELLER…
Vælg en AKTIVITET for at komme videre i dit arbejde med SPØRGSMÅLET: Hvad tilbyder jeg mine kunder?

Når du har fået ”mappet” og vurderet, hvordan du – bevidst eller mindre bevidst – påvirker dine kunders sanser, er det tid til at sætte det sammen med, hvad du i øvrigt gør for at give kunderne en god oplevelse. Senere i fase 4 “Skab gode kundeoplevelser” er opgaven så, at optimere på såvel sansepåvirkninger og andre parametre, som tilsammen skaber den gode kundeoplevelse.

ELLER…
Vælg et SPØRGSMÅL for at komme videre i dit arbejde med FASE 2: Indhent nye data?

Kildehenvisning:
Sansogrammet: https://lab.systime.dk
Hvis du ønsker at læse mere om sanserne og Sansogrammet, kan bogen BRANDsense af Martin Lindstrøm varmt anbefales.
Martin Lindstrøm er forfatter til en lang række bøger om mærker og branding. Den aktuelle bog BRAND sense handler om, hvordan man ved at appellere til sanserne (føle, lugte, smage, se og høre) kan arbejde med stimuleringen af disse og derved skabe bedre oplevelser. Bogen er skrevet med bidrag af marketing-guruen Philip Kotler, og analyserne i bogen er lavet i samarbejde med Milward Brown.

SE HELE RR TOOLBOXEN