Brainstorming er en aktivitet, der søger at få folk til at tænke mere frit, så de foreslår så mange kreative ideer/løsninger som muligt, før ideerne vurderes/sorteres. Der findes hundredevis af brinstorming metoder, og her ser vi nærmere på metoden ”Brainwriting”.

SÅDAN GØR DU TRIN-FOR-TRIN:

Vær tydelig mht. hvilket problem, der skal arbejdes med. Definer gerne problemet som en sætning, der starter med: ”Hvordan kan vi….” Det kunne for eksempel være ”Hvordan kan vi hjælpe kunden med at gøre ventetiden ved kassen til en positiv oplevelse?”.

I en Brainwriting-proces skriver deltagerne deres ideer ned, før mødet eller i begyndelsen af mødet. Ideelt set er alle ideer anonyme og alle deltagere derfor ligeværdige. Ideerne skal naturligvis løse det problem, du definerede i trin 1 og har kommunikeret til gruppen.

Deltagerne skriver deres ideer på Post-It’s og hænger dem op på en væg. Alle deltagere går rundt og læser alles forslag.

Alle stemmer på deres favoritter. Afstemningen kan for eksempel foregår vha dot-voting, hvor hver deltager sætter en prik (dot) med en tusch eller en label. Alle deltagere får 5 stemmer (dots), der skal fordeles på fem forskellige ideer og man må ikke stemme på sine egne ideer.

Evaluer idéerne – hvilke idéer har fået flest stemmer? Tal i gruppen om hvorfor – er der et tema, der er gennemgående for de ideer med flest stemmer? Er der måske 2-3 forskellige grupperinger af idéer, der alle har elementer af noget interessant?

Vælg selv den idé som du synes, er bedst at arbejde videre med – vurder evt idéerne ud fra tidshorisont, ressourcer og hvor meget værdi de skaber for kunderne og/eller forretningen.

Sådan kommer du videre:
Tag billeder af processen og af de mange post-it’s på væggen. Brainstormings-metoden: ”Brainwriting” kan med fordel kombineres med de andre brainstormings-metoder, der nævnes under her i Fase 5.

TIPS & TRICKS

For at lykkes med din brainstorming-session er det vigtigt at disse grundlæggende regler overholdes:

Tænk frit – der er ingen dumme idéer
Kritiser ikke andres idéer
Byg videre på andres idéer
Jo flere idéer jo bedre
Flere hoveder er bedre end ét

Chefer har det med at lægge en dæmper på den kreative proces, fordi folk bliver mere tilbageholdende for ikke at ”dumme sig”. Overvej derfor om chefen bør deltage – hvis ja kan chefen måske komme senere og uddelegere opgaven med at styre brainstorming-processen.

NEXT STEP
Vælg et VÆRKTØJ for at komme videre i dit arbejde med aktiviteten: Visualiser/design din løsning

Værktøjet på denne side kan med fordel kombineres med nedenstående værktøjer, samt med værktøjet Moodboard fra fase 4

ELLER…
Gå til FASE 6 for at teste din løsning.

Når du har visualiseret / designet din løsning, kan du teste din løsning via FASE 6 inden du implementerer den endeligt.

SE HELE RR TOOLBOXEN