Indlæser Begivenheder

GIGANTERNES INDMARCH I DETAILHANDLEN

Hvad gør du som mindre detailbutik, når Amazon og andre giganter i nærmeste fremtid buldrer ind over
den danske detailhandel?

Kom og få viden og værktøjer til at imødegå udfordringerne og udnytte de muligheder som den nye dagsorden i detailhandlen kommer til at byde på.

Arrangeret i samarbejde med Digital Vækstkultur

DVK

den-europaeiske_socialfond

 

TILMELDING

RR Morgenbriefing #3 – Tilmelding

 

Cphbusiness og Digital Vækstkultur byder velkommen til RR Morgenbriefing #3 under projekt Retail Reinvented.

Vi sætter fokus på ”Giganternes indmarch i detailhandlen” og de konsekvenser det kan få for den lille og mellemstore detailbutik.

På RR Morgenbriefing #3 kan du få svar på en række aktuelle spørgsmål:
– Hvem er giganterne?
– Hvad sker der, når giganterne etablerer sig i detailhandelen?
– Hvordan vil det påvirke min forretning?
– Hvilke megatrends vil generelt påvirke fremtidens detailhandlen?
– Hvilke parametre er afgørende for konkurrenceevnen i fremtiden?
– Vil min butik overhovedet kunne modstå presset fra giganterne?
– Hvordan udnytter jeg mulighederne og ruster min butik til fremtiden?
… og meget meget mere.

Retail Reinvented er et non-profit netværksprojekt, der fokuserer på de udfordringer, som dansk detailhandel aktuelt står over for. Det er målet for Retail Reinvented at inspirere, undervise, udvikle idéer og formidle viden, der kan styrke dansk detailhandel i den skærpede konkurrence på detailmarkedet. Det vil vi bl.a. gøre gennem vores RR Morgenbriefing-arrangementer.

Vi glæder os til at se dig.

 

Målgruppe: butiksejere, butikschefer, retail managers, konceptchefer og centerchefer i detailbranchen
Pladser: 75
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 2. november 2018
Parkering: Gratis parkering på Firskovvej. Parkering mod betaling under Lyngby Storcenter.

PROGRAM

8.00-8.30
Indskrivning, kaffe, te & croissant – networking

8.30-8.40
Velkommen til Retail Reinvented  – Et projekt om fremtidens detailhandel
Vi byder velkommen og præsenterer formålet og visionen for non-profit netværksprojektet Retail Reinvented,
v/ Carina Burhøj og Jan-Christian Haxthausen, projektledere, Cphbusiness

8.40-8.55
Megatrends i detailhandlen – Udnyt dem til bedre forretning
Hvad er en megatrend? Hvilke megatrends præger detailhandlen idag – både globalt og i Danmark? Hvordan påvirker megatrends måden vi skal drive fysisk butik på? Få indsigt i megatrends og eksempler på hvordan du med megatrends in mente kan skabe bedre forretning. (oplægget er på engelsk)
v/ Jonas Hedman, Professor (MSO) of Digitalization, Copenhagen Business School

8.55-9.15
CASE 1: Libratone A/S
Praktiske erfaringer i samarbejdet med Amazon

Den prisvindende højtalervirksomhed Libratone sælger sine produkter globalt via Amazon. Hvordan påvirker samarbejdet Libratones forretning, hvordan kan en digital platform tilbyde kunderne en lige så spændende oplevelse som den fysiske butik, og hvad har overrasket Libratone allermest i samarbejdet med den platform som mange frygter. (oplægget er på engelsk)
v/ Alex Oberberg, VP Global Marketing, Libratone A/S

9.15-10.00
”Disruption at Our doorstep”
– et strategisk perspektiv på giganternes indmarch i Norden
Nordisk e-handel ”boomer”. Når Amazon formentlig snart ankommer til de nordiske lande, vil det forstærke e-handels trenden, ændre den måde forbrugeren foretager sine indkøb, og medføre store implikationer for nordiske virksomheder. Nordiske detailhandlere og producenter står foran et strategisk dilemma – ”Join with Amazon or fight back”. Begge veje giver udfordringer, men som detailhandler er du nødt til at reagere, og strategien skal ligge klar før Amazon gør sin entré. Hør Emil Stamp – hovedforfatteren bag BCG rapporten ”Disruption at Our Doorstep” – præsentere detailhandlens udfordringer forbundet med giganternes indmarch.
v/ Emil Stamp, Senior Principal, BCG – The Boston Consulting Group

10.00-10.05
PAUSE

10.05-10.25
CASE 2: Eshoes A/S
Praktiske erfaringer i samarbejdet med Amazon
I 2011 begyndte Eshoes A/S, at sælge sine varer på Amazon og efter en udfordrende opstart udgør Amazon-salget i dag mere end 50% af Eshoes samlede omsætning. Få værdiful indsigt i ”does and don’ts” på Amazon og vigtigst af alt hvordan du bliver fundet på Amazon, når Søren Kipling deler sin erfaring fra Eshoes og herudover 7 år som aktiv sælger på Amazon.
v/ Søren Kipling, direktør, Eshoes A/S

10.25-10.45
8 trin til den gode indkøbsoplevelse – og bedre konkurrenceevne
Kom og få et bud på, hvordan du med fokus på 8 områder kan optimere dine kunders indkøbsoplevelser. Metoden kan forbedre din butiks konkurrenceevne, når du skal tage kampen op mod giganterne. Hør Anders Bjerring Høier konkretisere, hvad du bør fokusere på, og hvordan du kan gribe en planlægningsproces an, hvor du step-by-step tager stilling til din butiks performance og potentiale.
v/Anders Bjerring Høier, Lektor, Cphbusiness

10.45-10.55
PEP TALK & overlevelsesstrategier
Kom og hør Nikolai Klausen, direktør i brancheforeningen Wear, give detailbranchen en kærlig opsang, men også bud på overlevelsesstragier for den mindre specialbutik, der ønsker at have en eksistensberettigelse i fremtidens detailhandlen. Tag en tudekiks med, for der bliver sjældent lagt fingre imellem når Nikolai Klausen ytre sig.
v/ Nikolai Klausen, direktør i brancheforeningen Wear og politisk konsulent i Dansk Erhverv

10.55-11.00 
Afslutning og tak for i dag.

11.00-11.30
Forfriskninger og networking.

OPLÆGSHOLDERE

Emil Stamp
The Boston Consulting Group

Emil Stamp er senior principal hos BCG, med mere end 7 års erfaring indenfor consumer goods og retail. Han har rådgivet danske og udenlandske detailhandlere og producenter på strategiske såvel som operationelle opgaver. Desuden er han hovedforfatteren bag BCG rapporten ”Disruption at Our Doorstep”, der kortlægger detailhandleres og producenters udfordringer og muligheder forbundet med Amazons forestående entré i Norden.


Jonas Hedman, Professor (MSO) of Digitalization, Copenhagen Business School
Jonas Hedman er førende ekspert i kontantløse samfund. I sin forskning beskæftiger Jonas Hedman sig med digital transformation af penge og udbredelsen af B2B platforme som en vigtig økonomisk kraft. På CBS underviser Jonas Hedman på master- og executive kurser og driver adskillige forskningsprojekter.


Alex Oberberg, VP Global Marketing, Libratone
Alex Oberberg har gennem de sidste 17 år udviklet en exceptionel forståelse for international markedsføring heraf mere end 10 år med digital markedsføring. Axel Oberberg har hjulpet mange små og mellemstore virksomheder, offentlige institutioner og store virksomheder til at blive mere digitalt fokuseret med en stærk performance-driven tilgang – en tilgang, der med maksimal effekt har skabt resultater og øget markedsværdi for virksomhederne.


Søren Kipling, direktør, Eshoes A/S
Søren Kipling er Cand.scient.soc. i psykologi og økonomi. Søren Kipling åbnede sin første webshop i 2005, der solgte børnetøj. I dag driver han sko sitet Eshoes på 5 markeder og sælger bl.a. via Amazon. Søren Kiplings erfaring fra 7 år som aktiv sælger på Amazon har givet ham en værdiful indsigt i ”does and don’ts”.


Nikolai Klausen, direktør i brancheforeningen Wear, politisk konsulent, Dansk Erhverv
Nikolai Klausen har de seneste tre år været ansat i Dansk Erhverv som direktør for brancheforeningen Wear. Nikolai Klausen har mere end 30 års erfaring fra detail- og modebranchen, som de seneste år har gennemgået en stor forandring. Nikolai Klausen brænder for detailhandlen og ser fortsat store muligheder for specialhandlen, i en tid hvor alle taler om nethandel.


Anders Bjerring Høier, lektor, Cphbusiness
Anders Bjerring Høier er underviser på Erhvervsakademiet Cphbusiness, hvor han på området ”Service og Oplevelser” underviser serviceøkonom studerende i fagene Retail Management, Erhvervsøkonomi, Marketing og Strategi. Anders Bjerring Høier har været administrerende direktør for en dansk detailkæde i sportsbranchen i mere end 20 år og bruger denne erfaring i Forsknings- og Udviklingsprojektet Retail Reinvented på Cphbusiness.


carina_sh_400x560_2

Carina Burhøj, projektleder, lektor, Cphbusiness
Carina Burhøj er lektor på Erhvervsakademiet Cphbusiness med speciale i salg og markedsføring og har mange års erfaring fra danske, skandinaviske og internationale virksomheder flere inden for retailsektoren. Carina Burhøj underviser til daglig på markedsføringsøkonom uddannelsen og er sammen med Jan-Christian Haxthausen projektleder for Forsknings- og Udviklingsprojektet Retail Reinvented


JCH_a_560x400

Jan-Christian Haxthausen, projektleder, lektor, Cphbusiness
Jan-Christian Haxthausen er lektor på Erhvervsakademiet Cphbusiness med speciale i salg og markedsføring og har i mange år arbejdet i førende danske og internationale virksomheder. Jan-Christian Haxthausen underviser til daglig på markedsføringsøkonom uddannelsen og er sammen med Carina Burhøj projektleder for Forsknings- og Udviklingsprojektet Retail Reinvented.


Moderator

Heidi Svane
Moderator på RR Morgenbriefing #2
Projektleder, Digital Vækstkultur
Heidi Svane er Head of Digital hos Lifestyle & Design Cluster. Innovation har været primus motor i alt hvad Heidi har rørt ved, fra de mange år som selvstændig detaildrivende, til konceptudvikler hos Internationale virksomheder samt Lab agent hos Danmark ældste innovation hus. I dag driver Heidi projekter hos LD Cluster hvor digitalisering er katalysatoren for innovation og udvikling.

DVK     den-europaeiske_socialfond

OM DIGITAL VÆKSTKULTUR
Digital Vækstkultur tilbyder gratis kompetenceudvikling i digitalisering og e-handel for små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne kan deltage med 2-3 medarbejdere i 6 undervisningforløb, fagligt netværk, individuelle sparringssessioner, matchmaking med studerende og masterclasses.
Digital vækstkultur er et EU finansieret projekt, der drives af Erhvervsakademiet Cphbusiness, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Aarhus, University College Nordjylland, Erhvervsakademi Lillebælt og Serviceplatform. Se DVK-forløbet i din region, datoer, indhold og tilmeldingen her:
http://xn--digitalvkstkultur-yrb.dk/


 RR_foelg_RR_paa_linkedin_600x200_white2

Del denne artikel - vælg dit sociale medie